24.11.08

Arto og Mediepanikker

Billedet er taget af Pingu1963

Studerende har i Dansk, kultur og Kommunikation, 2. semester, efteråret 2008, arbejdet med temaet "Mediepanikker" (lige som holdet tidligere på året) – hvordan en mediepanik opstår og hvem, der er faste deltager i panikken. Til det har studerende dels fundet avisartikler i Infomedia (Skoda, Infomedia, der kræves adgangskode) dels læst forskellig litteratur om unges brug af medier samt lidt af Malene Charlotte Larsens undersøgelser omkring Arto. I den forbindelse skriver

Rikke: Hvad siger medierne om Arto?: "Først og fremmest er jeg målløs..... Jeg søger på Infomedia på artikler omhandlende Arto, det er jo helt vanvittigt. Da jeg nåede ca. 3 mdr. tilbage i tiden var jeg allerede oppe på over 50 artikler. Jeg tror desværre, at det tit er overskrifterne der sælger aviserne og jo mere farverige og forargende de er, jo bedre sælger de."

- Og lidt senere i Rikkes tekst: "Hvis man skulle overføre det til vores pædagogiske arbejde, er det vigtigt at man eks. ved udsatte børn har styr på fakta og ikke handler ud fra følelser alene. Når Bourdieu taler om Doxa skal man som pædagog passe på ikke at være i et rum, hvor alle i frokoststuen er enige, men begynde at stille spørgsmål - til den pædagogik - (eller mangel på), man ønsker."

Birgit oplever følgende i løbet af sin undersøgelse: "Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne? Det er pressen, der skaber panik via deres ensformige sensationslystne journalistik, og får de læsere og seere kørt med på panikken - der ikke stiller kritiske spørgsmål til deres journalistik og bare "æder historierne råt". Birgit har endnu et bud, hvor Kirsten Drotner citeres: "Mediepanikkerne afspejler derfor indirekte en kulturkamp mellem generationerne: Hvem skal definere, hvad rigtige kulturelle kompetencer er". (Drotner et al., 1996a:70-72)

Ditte skriver: "De faste deltagere i mediepanikkerne lader umiddelbart til at være journalister, forældre, politikere og andre "etikere", der gerne vil sætte spørgsmålstegn ved alle de saftige problemstillinger, der kan udledes af Arto."

Nadja skriver: Mediehysteri bliver faktisk lavet af medierne, det er f. eks. jornalister som skriver ensidige artikler, son bliver taget som sandhed eller ”sandheden” af læseren".

Kim og Lena skriver: Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne:
  • Journalisterne
  • Dagspressen
  • Politikere
  • Faste samfunds debattører

Der er således en bred enighed blandt studerende om, at avisartikler - mediepanikker kræver, at man undersøger hvilken viden og faglighed, der ligger bag artiklen :-)

17.11.08

Talebobler

Lige en ide: Hvis man uploader sine billeder til Photobucket, kan man lave alt muligt sjovt med billederne, f.eks. sætte talebobler på. Det kan dog kun lade sig gøre på enkelt billeder - ikke animationer (så "står" animationen stille):

Photobucket

13.11.08

Iagttagelser af folk når de taler i mobiltelefoner

iagttagelser

Studerende har i den sidste tid arbejdet med temaet: ”Traditioner i forandring”. Baggrunden for dette har været at opleve, hvordan traditioner påvirker opfattelsen af omverdenen og hvordan de ganske langsomt ændres blandt andet gennem debatter i både det offentlige og private rum.

I forløbet har baggrundslitteraturen været lige fra tekst af Emma Gad til Carsten Jessens tekst om simultane dialoger. Carsten Jessen skriver, at unge ikke zapper forvirret rundt, men at de unge derimod mestrer, at indgå i flere parallelle dialoger samtidig(simultane dialoger) og at mobiltelefonen er med til at skabe kontinuitet i en meget opsplittet hverdag. I forløbet har en af opgaverne været at iagttage, hvad folk gør, når de taler i mobiltelefon og f.eks. hvad de siger, når de tager telefonen? Det er grunden til, at jeg i det efterfølgende vil dykke ned i "tegn" fra studerendes iagttagelser, som fortæller noget om netop det at kunne multitaske og indgå i simultane dialoger.

Birgit skriver, at børn og unge er mægtig gode til at multitaske: ”På cafe´har jeg iagttaget både piger som drenge at de imens de sidder og samtaler og har det hyggeligt kan sidde og sms´e , tage fotos af hinanden og ringe op eller svare mobilen hvis den ringer, de har næppe hørt om Emma Gad" .

Rikke har en lignede iagttagelse: "C kan ikke leve uden mobilen. Hun bruger den som kalender og går aldrig nogen steder uden den. Den er lidt hendes bindeled til venner, familie og bekendte. Hun sender mange sms'er og er en "ørn" til at skrive lange beskeder på kort tid. Faktisk kan hun skrive med både højre og venstre og kan derfor samtidig med at hun sms'er foretage sig mange andre ting. Når hun tager telefonen siger hun Hej det er C uanset om det er personer hun kender eller om telefonnummeret umiddelbart ikke siger hende noget."


Ditte har nogle interessante iagttagelser af tre forskellige "typers" brug af mobiltelefonen. Hvor den ene iagttagelse også er af en person, der i høj grad magter at multitaske: "B tenderer at bære sin telefon på sig hele tiden. Herved kan hun hurtigt komme til den og bruger den også hyppigt som alarm, såvel som ur og kalender. Hun indrømmer gerne at hun er "dybt afhængig" af sin mobiltelefon. Når folk ringer til B, tager hun det ganske afslappet og siger altid blot: "Hejsa", uanset om hun kender vedkommende eller ej. Herefter fortsætter samtalen uden kropssprog og med lettere flakkende øjne. Hun multitasker gerne under samtalen. For eksempel kan hun fint tale i mobil, lave mad og se TV, på samme tid. B sender i gennemsnit 30 SMS-beskeder om dagen."