15.9.09

Traditioner i forandring

Fotoet er taget af qousqous

Hej PN09V
I den kommende periode skal vi arbejde med temaet "Traditioner i forandring".

Formålet med forløbet er, at I oplever, hvordan traditioner påvirker opfattelsen af omverdenen og hvordan de ganske langsomt ændres blandt andet gennem debatter i både det offentlige og private rum. I perioden vil vi med temaet som udgangspunkt arbejde med traditioner omkring brug af telefoner og nye medier (fra omkring år 1900 og frem til i dag). Tanken med temaet og arbejdet er, at I tilegner jer nye synsvinkler og viden om velkendte ”emner” – som f.eks. børn og unges brug af mobiltelefoner, samt hvordan denne viden kan anvendes i forhold til jeres profession som pædagog.

I undervisningsforløbet kommer I til at arbejde med forskelligartede aktiviteter på jeres personlige blogs. Lidt inspiration: Do Not Use Cell Phone While Operating Vehicle

Jeg glæder mig til at se, hvordan I griber temaet an :-)

Leg og netværk

Hej PN08V - efterår 2009

I den næste tid skal vi arbejde med temaet leg og netværk - digitale fortælleformer med fokus på billeder, billeder i bevægelse og lydfortælling. Efterfølgende er derfor en lille introduktion til forløbet:

Ideen med dette undervisningsforløbet
I dette forløb kommer I til at læse om "Æstetiske læreprocesser i børnehøjde", "Fortælling, Børn og livshistorie", og et afsnit om "Kommunikationsteori". Desuden er der nogle websider, som denne gang kan opfattes som obligatorisk litteratur, da de indeholder mange gode tekster om mulige aktiviteter med en brugergruppe samt viser eksempler på aktiviteter, som er gennemført med især børn.

Den obligatoriske litteratur samt de opgaver, I kommer til at arbejde med i forløbet, er sammensat ud fra tanken, at det skal give jer idegrundlag, inspiration og "håndværksmæssige" færdigheder (i brug af medier) til at kunne planlægge aktiviteter for/med en målguppe.

Desuden giver undervisningsforløbet mulighed for at komme omkring flere af kompetencemålene og CKF’erne for DKK. Hvilke, vil vi tale om på seminarindkaldet den 18/9 2009.

Velkommen til samarbejdet!