- Sammenfatning af aktiviteten ”Mediepanikker”
Billedet er taget af James Cridland
I den sidste tid har studerende i Dansk, Kultur og Kommunikation arbejdet med temaet Mediepanikker. Udgangspunktet har været spørgsmålet:
”Hvad synes du om Arto? Skriv et indlæg i din blog om, hvad du ”synes” om Arto. I forbindelse med denne aktivitet er det forbudt at læse obligatorisk litteratur først – læsning forbudt!
Herefter kan du læse litteraturen, der er opgivet som obligatorisk i undervisningsplanen til denne aktivitet”
Den obligatoriske litteratur er dels studerendes egne undersøgelser af debatter om Arto i aviser og TV, dels faglitteratur og forskningsbaserede artikler/rapporter.
Målet med aktiviteten er, at studerende selv undersøger, hvad der adskiller "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/ pædagogens arbejde? - Samt hvordan forskellige kilder kan anvendes ind i en forskningtilknyttet professionsuddannelse (se Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor)
Det er interessant, at læse hver enkelt studerendes svar på spørgsmålet "Hvad synes du om Arto": Alex’ mening er ”Ingen ting overhovedet, andet at det lyder som et dårligt valg af navn til en hund” og Anne Marie skriver: "Lige for tiden er der jo ro om Arto, men da det var oppe i medierne, må jeg da nok sige at man blev noget urolig. Man vidste jo ikke hvem, der kunne få fingerene i ........børn". Vibeke starter med:" Min for – forståelse for Arto.dk, kan ligge på et meget lille sted. Det er ikke noget jeg har brugt og mit kendskab til Arto.dk stammer fra medierne og min eksmand". Michaels udgangspunkt er: "Det er umiddelbart svært at sige, hvad jeg synes om Arto, da jeg ikke har den store ide om, hvad det drejer sig om. Jeg ved at Arto for nylig fik en pris til boogie awards for årets tidsrøver, så det må være noget de unge bruger meget tid på" og Tina skriver "Jeg har faktisk ingen konkret viden om Arto på forhånd - jeg har kun "hørt" om Arto fra andre - f.eks. min veninde, hvis datter på et tidspunkt var helt "opslugt" af Arto.....".
”Hvad synes du om Arto? Skriv et indlæg i din blog om, hvad du ”synes” om Arto. I forbindelse med denne aktivitet er det forbudt at læse obligatorisk litteratur først – læsning forbudt!
Herefter kan du læse litteraturen, der er opgivet som obligatorisk i undervisningsplanen til denne aktivitet”
Den obligatoriske litteratur er dels studerendes egne undersøgelser af debatter om Arto i aviser og TV, dels faglitteratur og forskningsbaserede artikler/rapporter.
Målet med aktiviteten er, at studerende selv undersøger, hvad der adskiller "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/ pædagogens arbejde? - Samt hvordan forskellige kilder kan anvendes ind i en forskningtilknyttet professionsuddannelse (se Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor)
Det er interessant, at læse hver enkelt studerendes svar på spørgsmålet "Hvad synes du om Arto": Alex’ mening er ”Ingen ting overhovedet, andet at det lyder som et dårligt valg af navn til en hund” og Anne Marie skriver: "Lige for tiden er der jo ro om Arto, men da det var oppe i medierne, må jeg da nok sige at man blev noget urolig. Man vidste jo ikke hvem, der kunne få fingerene i ........børn". Vibeke starter med:" Min for – forståelse for Arto.dk, kan ligge på et meget lille sted. Det er ikke noget jeg har brugt og mit kendskab til Arto.dk stammer fra medierne og min eksmand". Michaels udgangspunkt er: "Det er umiddelbart svært at sige, hvad jeg synes om Arto, da jeg ikke har den store ide om, hvad det drejer sig om. Jeg ved at Arto for nylig fik en pris til boogie awards for årets tidsrøver, så det må være noget de unge bruger meget tid på" og Tina skriver "Jeg har faktisk ingen konkret viden om Arto på forhånd - jeg har kun "hørt" om Arto fra andre - f.eks. min veninde, hvis datter på et tidspunkt var helt "opslugt" af Arto.....".
Claus skriver:"Hvorfor er der behov for et vituelt møde sted som Arto...? Og hvad forgår der på Arto..? Jeg aner det ikke. Men jeg læser ofte om det i aviserne, eller høre om det på TV. Ud fra dette forestiller jeg mig at Arto freak'ne kan deles op i 3 kategorier. 1. Dem der keder sig. 2. Dem der keder sig ekstremt meget. 3. og selvfølge de pædofile." og Dorte overvejer følgende: "Jeg er overbevist om at Arto er en tidsrøver, både for den 12-årige og for den 35-årige. Og at siden bliver fulgt tæt at pædofile, hvor meget de så for ud af det, ved jeg ikke"
Det er også spændende at se, hvilken viden og opfattelse studerende giver udtryk for efter undersøgelsen af "Hvad skriver medier om Arto" og læsningen af den obligatoriske litteratur:
Michael skriver, at Arto har fået FDIM's chatmærke(se også Red barnet) og kommer frem til følgende:"Efter at have studeret en del artikler, der er skrevet inden for det sidste år, er det primært det negative ved arto, der bliver fremhævet i medierne." og Tina skriver: "Jeg tænker, at den obligatoriske litteratur meget godt viser 1) at man hurtigt tillægger "negative røster" altafgørende værdi. 2) man gør hurtigt andres holdning til ens egen. 3) man "dømmer" hurtigt noget ukendt. 4) at man er for autoritetstro og som følge deraf meget naiv".
Vibeke har overvejelser omkring: "Jeg mener at Arto.dk er et rum, en arena, som enhver anden, hvor de unge påtager sig den rolle/identitet der kræves og forventes netop der." Claus har fundet en del avisartikler ".......der fremhæver Arto, som et sted hvor der gøres en del for at fremme sikkerheden(f.eks. "Første chat mærke til Arto" Århus stifttidene 22.04.2008)" og overvejer om det er ved at blive "politisk ukorrekt", at være kritisk overfor unges brug af medier. - Måske er debatterne i dagblade i forhold til Arto ved at ændre sig?
Holdets blog tekster giver dels et fint billede af, hvilken mening man kan have som privatperson dels af, hvad der må ligge til grund for pædagogens faglighed og holdinger: Som privatperson danner man sig ofte meninger ud fra overfladiske debatter, overskrifter i aviser, henrevne sætninger fra omgangskredsen - mediepanikker, men som professionel pædagog er det ikke nok. Som der står i Pædagogens kompetenceprofil side 9, må pædagogen lægge ”kundskaber, intelektuelle, manuelle og sociale færdigheder” som grundlag for holdninger.
Vi har på andre hold haft lignende diskussioner, Se Lis blog om pædagogfaglighed, hvor Lis blandt andet skriver, at pædagogfaglighed består i at have viden om forskningsresultater og at kunne sætte dem ind i en samfundsrelation (som Tine gør det i sit blogindlæg). Anita, studerende på tidligere hold, tager også pædagogens faglighed op til debat, Anita skriver: ” Mange pædagoger i børnehaverne føler sig ikke anerkendt som fagpersoner” og uddyber i blogindlægget, hvad der kan være grunden til det.
For nu at vende tilbage til Arto og blogindlæggene om mediepanikker. Under min læsning af blogindlæggene, har flere spørgsmål meldt sig, som kunne være relevante at fundere lidt over. Derfor vil jeg slutte af med et par sætninger til videre overvejelse:
- Vi har set ”skræmmekampagner” rettet mod både børn og unge samt forældre med hensyn til brugen af f.eks. Arto – hvad er der brug for i stedet for skræmmekampagner? Se f.eks. hvordan Medierådet nu arbejder med oplysning omkring Arto.
- Hvad er den reelle fare for børn og unge, der ikke anvender nye medier(mobiltelefon, Arto m.m.) ? Hvad er konsekvensen for de børn og unge, der ikke må?
- Hvilket ansvar og opgave har pædagogen i forhold til ovennævnte spørgsmål?
