Forinden har de har været på opdagelse rundt i andre Flickr grupper, som har opstillet forskellige betingelser for, at man kan lægge billeder ind gruppen (altså en slags regelleg), alt sammen for at blive rustet til opgaven. Der er desuden artikler i litteraturlisten, som kan inspirere til at gå på opdagelse med kameraet. Efterfølgende er udsnit af de artikler, som jeg håber kan føre til en ny og mere opdagelsespræget, fortællende, kreativ og æstetisk indfaldsvinkel til det fotografiet.
En anden grund til opgaven er, at nå frem til en diskussion om dette (fotografiet) er noget, pædagogen skal interessere sig for ?
"Fotografi som form og som personligt statement
Fra Tidsskrift for Børne- og Ungdomskultur, nr.48 Dis-play Refleksivitet intersubjektivitet - visualitet Lars Henningsen
Interview med Anne (barn)
"Men bare for billedets skyld synes jeg, det er sjovt at gøre det sådan lidt flot"
"Anne fotograferer. For hende er fotografiet ikke blot et spørgsmål om håndtering af teknik eller det at indfange et motiv af omverdenen. Hun giver derimod udtryk for at kameraet kan bruges til undersøgelser af omgivelserne og her er de visuelle grænseområder interessante. Fx hører vi om, at Anne fotograferer liggende under teltdug: motivet er spændt ud mellem spinkle græsstrå og en tung, mørk nattehimmel.
Den fotografiske undersøgelsesproces rummer en lyst til "at se", Anne siger: - Det er for sjov. Men alvoren blander sig, idet vi tager fotografiet frem og betragter det. Spørgsmålet rejser sig: Er fotografiet "flot", "pænt", "interessant", "manipuleret" eller "fusket". Dette overvejer Anne i interviewet som muligheder eller åbninger til visuelle udtryk. Hun opfatter hermed fotografierne som netop "billeder" og tydeliggør hermed en bevidsthed om, at de er resultatet af hensigt og valg og indimellem tilfælde."
"Du går på opdagelse med flere sanser
Fra artiklen Stoflighed, Af Bjørn Laursen, lektor på Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitetscenter
Vi bruger følesansen og kroppen, ikke mindst hændernes fine indføling. Vore sanser spiller sammen. Det gør os ganske robuste til at opfatte og forstå vores omverden.Er noget: hårdt eller blødt, koldt, lunt eller varmt, er overfladen glat, ru eller nopret, er det tungt eller let? Vi har heldigvis også lært at "føle med øjnene", så vi kan også se, om noget er blødt eller hårdt. Vi ser, om noget er: blankt eller mat, om det er slidt, brugt eller nyt, så det endnu ikke har fået patina. Er det transparent, halvtransparent eller ikke transparent, eller er overfladen ensartet eller kornet? Spejler den?
Er overfladen porøs eller flydende, lidt gelé-agig eller stivnet? Med eller uden reflekser? Så er den i hvert fald ikke luv-agtig, eller fløjls-agtig. Mulighederne er mangfoldige. Overfladen kunne være klæg, glinsende, fugtig eller tør og (be)håret? Denne kunne jo også være luftig og æterisk, eller have metalglans? Vi lever omgivet af stoflighedernes mangfoldigheder og er en del af dem."
Computeren som visuelt medie
Fra artiklen Den visuelle computer af Bjørn Laursen, lektor på Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi, Roskilde Universitetscenter
"Det er min påstand, at det er en god idé, at du forsøger at give det visuelle særlig opmærksomhed, når du bruger computeren som udtryksmedie. Og at du samtidig også er opmærksom på, at vi næsten alle har fem velfungerende sanser, der er til rådighed hele tiden. Vi er overvejende børn af kulturer, hvor navnlig skolesystemet har vænnet sig selv og til dels også andre til at tro, at vi primært har skriftsproget til at kommunikere med. Og det er sandt, at sproget er et fantastisk godt og uomgængeligt vigtigt redskab. Både det talte og det skrevne. Så fortsæt endelig med at dyrke begge dele intenst i hverdagen! Det er grundlæggende kompetencer, som skal være på plads hos den enkelte.
Men – dét at kommunikere er mere end den righoldige sproglige kompetence. Vi har flere til rådighed, som kan udnyttes med fordel. For computerskærmen er ikke den mest læsevenlige platform. Netop derfor er det særlig interessant, at vi eksempelvis kan se billeder og lytte samtidig. Ikke mindst ved en computer. Så du kan med god grund spørge: hvordan får vi computermediet til hensigtsmæssigt at udnytte samspillet mellem vore kompetencer?"
"Den visuelle fortælleteknik af Søren Pagter
Tankerne bag historien
"Hvordan har du taget det billede?" Spurgte jeg en dag en af mine studerende. "Jeg kom forbi og trykkede på knappen" var svaret. "Nej, jeg mener hvordan?", prøvede jeg igen, "hvad har du tænkt dig med billedet?". "Nå ikk’ noget. Det er et godt billede". Det kunne jeg ikke benægte. Det var et godt billede. Men det jeg fiskede efter, var tankerne bag fotografiet. Valget af beskæring, hvorfor netop det udtryk i ansigtet osv. Sammenhængen mellem de valg og historien, som fotografen ville fortælle.
For selvom fotografer ofte arbejder intuitivt for bedre at kunne formidle stemningen eller følelsen i et billede, er det nødvendigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvad det er, historien skal indeholde. Som Henri Cartier-Bresson har sagt: Man skal tænke før og efter fotograferingen, ikke under.
En kreativ proces
Fotografen kan ikke påføre et billede en komposition og derved få en god billedhistorie. Det skal være omvendt. Den visuelle fortælleteknik skal bruges til at skabe orden i fotografiet og isolere de elementer, som fotografen ønsker at bruge til sin historie – akkurat som, når den skrivende journalist udvælger citater og iagttagelser til sin artikel.
Når fotojournalister arbejder, skal de udforske motivet. Finde frem til de interessante billedelementer igennem til- og fravalg. Og så skal fotografen finde ud af, hvad der fungerer visuelt bedst ved hjælp af sit syn og sit kamera. Alle fotografer kender godt fornemmelsen af at arbejde sig frem til en god opbygning af et billede ved at bevæge sig rundt, skyde lidt, bevæge sig frem og tilbage – til sidst er den der. Det er som dansetrin.
Enkle regler
I de forskellige bøger om fotografiets kompositioner er der mange og lange forklaringer om, hvilke effekter der kan bruges, og hvad de gør ved fotografiet. Jeg har valgt en mere enkel oversigt med de punkter, som jeg mener, fotografen og billedbrugeren skal være opmærksomme på, når billedhistoriens vinkel skal overvejes og diskuteres. Punkterne skal danne udgangspunkt for det journalistiske fotografis funktion og fortælling."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar